Konference: Kejserens Nye Klæder

Posted by Michael Lindberg on Dec 1, 2017 8:44:21 AM

Business conference

Kejserens Nye Klæder

Har du nogensinde siddet og lyttet til såvel kloge som mindre kloge hoveder, der fyrede en masse fine ord af? Men det er ikke alt, der lyder smart, der er lige klogt, for især i disse ”fake news”-tider er der ofte lidt for meget ”Kejserens nye Klæder” over det.

 

Deltag i vores julekonference i Odense Congress Center den 14. december, hvor en række gode folk med fødderne solidt plantet på jorden giver deres bud på, hvordan man kan gribe salg, marketing, strategi og ledelse an. De er kendte for at skrælle fernissen af og i stedet finde ind til essensen, og det kan vi nok alle sammen have glæde af.

 

Her kan du downloade programmet.

 

Vi har som altid en række spændende indlæg klar, der på hver deres måde belyser og inspirerer:

  • Carsten Thornhøj, Founding Partner, Institute for Applied Knowledge, mener, der er er for mange konsulenter, der sælger for nemme løsninger. Hårdt arbejde og ægte lederskab er vejen frem
  • Bjørn Thorsen, Adm. direktør, Ib Andresen Industri, synes ikke, strategi er svært, for det handler om, hvor du vil hen med virksomheden, hvordan du kommer dertil, og hvem der skal med på rejsen
  • Erik Gammelgaard, Marketingchef, East Metal, viser, at succesfuld salg og marketing egentlig bare kræver snusfornuft og knofedt. Det vigtigste er at vælge noget, der virker - og så holde fast
  • Niels Lunde, Chefredaktør, Børsen, giver på baggrund af sin bog “100 topchefer” en gennemgang af de 10 vigtigste værktøjer, som bruges i praksis i ledelsen af landets største virksomheder
  • Michael Lindberg, Direktør, Lindberg International, præsenterer et bud på nogle af de værktøjer og metoder, vi skal forholde os til allerede i den nærmeste fremtid, så vi også får set lidt fremad

Der er ingen tvivl om, at det bliver en god dag med masser af inspiration, og hvis du har lyst til at deltage, så bare send en mail til tk@lindberg-international.com.

 

Topics: Change

Subscribe to GrowHow for monthly insight and inspiration

Recent Posts